I denne artikel fortæller vi alt om ernæringens betydning for den ufødte kalv.
Ser man på betydningen af fodringen, handler det i bund og grund om at tilbyde koen foder. Ofte med den tanke, at koen æder foderet uanset hvad. Alt lader til at være under kontrol, så længe koen stadig producerer mælk. Dog er der en meget klar forskel på om man fodrer eller ernærer koen. At ernære vil sige, at man ser på koens behov og retter ind efter dem. Hvad har koen brug for i forhold til optimal mælkeydelse og fertilitet? At opfylde koens behov bedst muligt og fokusere på tørstofoptagelse, energi og proteinværdier pr. kg tørstof har en stor betydning, hvis man vil opnå et optimalt resultat. Det er det, vi forstår ved ernæring.
Det er i stigende grad muligt at udnytte køernes genetiske potentiale fuldt ud. Men for at gøre dette skal man ernære, ikke blot fodre. Det er ikke længere nok blot at tilbyde foder. Man er nødt til at se nøje på koens behov.
Den ufødte kalv
Men hvilken rolle spiller ernæringen for råmælkens kvalitet og den ufødte kalv – og frem for alt for den mikrobielle proteinproduktion? Vommen skal producere tilstrækkeligt med mikrobielt protein. Det kommer ikke kun til udtryk i råmælkens kvalitet, men også i næringen til den ufødte kalv.
Når man inseminerer en ko, matcher man moderens og faderens gener. Tilsammen udgør de kalvens genetik. Eller kalvens hardware, om man så må sige. Herefter handler det om, hvordan denne genetik programmeres. Her kommer epigenetikken ind. Eller kalvens software. Ernæringen af den ufødte kalv, dvs. af den drægtige ko eller kvie, lader til at have en væsentlig indvirkning på programmeringen og dermed på kalvens fremtidige ydeevne.
I praksis
"Dette tema oplever vi i praksis," fortæller vores specialist Harrald Helmers, som selv har et malkekvægbrug i Giethoorn. På sin egen bedrift, men også ude hos kunderne, har han sammenlignet de første laktationer hos henholdsvis kvier født af kvier og kvier født af andenkalvskøer og ældre køer. Her er det påfaldende, at det på størstedelen af bedrifterne ses, at kvier født af andenkalvskøer og ældre køer yder bedre i første laktation end kvier født af kvier. Det er bemærkelsesværdigt, fordi kvier født af kvier genetisk set burde give ca. 200 liter mælk mere i gennemsnit.
Hvordan kan det forklares? Mens kalven stadig voksede, har andenkalvskøerne og de ældre køer ofte fået en kvalitativt velafbalanceret malkeko- eller goldkoration. Kvierne har derimod fået en kvieration af ringere kvalitet. Det vil altså sige, at den ration, der gives i drægtighedsperioden, har indflydelse på den endnu ufødte kalvs ydeevne i første laktation.
TIP! Brug en regnfuld eftermiddag på at finde ud af, hvilken effekt den ufødte kalvs ernæring har på din bedrift. Du vil blive overrasket.
Vil du vide mere om ernæring til den ufødte kalv? Eller vil du booke en aftale med en af vores specialister for at se, hvordan vi kan optimere netop dette på din bedrift? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.
